{{ event.message }}
Adaptations
Drag here to change the width

Der er noget, vi skal tale om
Henrik Heide
Af Henrik Heide
Jeg har udvalgt nyhedsbrevets historier.

Debatten om AI handler – med rette – om de konsekvenser, teknologien kan have for arbejdsmarkedet, læring, it-sikkerhed og våben. Men vi mangler en faktabaseret debat og politisk stillingtagen til det, AI lever af ud over data: elforsyning.

 

Datacentre, der driver cloud og AI, er de værste strømslugere, vi kan forestille os. Få, klare tal fortæller det hele: Hvis man gennemgår bunken af ansøgninger til transmissionsnettet hos Energinet, står datacentre for 14 GW. Det udgør cirka 40 procent af den samlede kapacitet i ansøgningerne. Da den nuværende kapacitet i nettet udgør 7 GW, er regnestykket enkelt: De beder om dobbelt så meget el, som nettet i dag kan levere.

 

Problemet er velbeskrevet: Når datacentre optager pladsen i nettet med den planlagte kapacitet, så kan andre enheder med åbenlyse klimagevinster ikke komme med i køen. Eksempelvis energitunge virksomheder, der ønsker at skifte fra diesel til el. Som det ser ud nu, er der ingen plads i køen, fordi den ganske enkelt er lukket.

 

Man kan ganske vist angive, at det ud fra et globalt klimaperspektiv kan være en fordel at placere datacentre i Danmark, så længe vi har et lavere CO2-aftryk sammenlignet med andre lande. Men den tunge transport kører ligesom cementproducenterne lige nu videre på diesel, og nye virksomheder dropper deres planer om solcelleparker. Skal erhvervslivet klare sig i global konkurrence, kan virksomhederne ikke vente på, at techgiganterne får lys i serverne.

 

Derfor står vi over for et valg mellem samfundsgevinst og global klimagevinst. For at kunne træffe det valg, skal politikerne have indsigt i, hvilken samfundsværdi tech-giganternes generative AI-løsninger i virkeligheden har, når de på den måde er med til at fremme en eksplosiv vækst i strømkrævende datacenterkapacitet.

 

Det dilemma er nu skærpet af Energinets stop for nye tilslutninger. Den debat mangler vi. Sat på spidsen af en energiforsker i en af ugens artikler: »Der mangler totalt en demokratisk samtale om, hvem der får energien, og hvorfor de skal have den. Vi er nødt til at spørge os selv, om vi vil bruge så store mængder kapacitet til at forsyne én industri«.

 

Hvis politikerne skal have mulighed for at tage den type prioritering, skal vejledningen fra Energistyrelsen ændres. Som reglerne er i dag, kan Energinet ikke prioritere i forhold til teknologi. De kan prioritere i forhold til projekternes netvenlighed og fremdrift i projekterne. Men det er ikke nødvendigvis nok til at trække datacentrene ud af køen, hvis det giver samfundsmæssig værdi.

 

Vi fortæller også om en løsning til havs: Flydende havmøller med elforsyning fra vinden og gratis køling fra havet. Men de tekniske udfordringer er stadig for store til, at vi kan jage centrene ud på havet og bruge transmissionsnettet til at nå de danske klimamål.

 

Kapacitetsmangel i distributionsnettet lyder ikke som en særlig sexet politisk debat. Men det bliver den siger en af vores eksperter: »Spørgsmålet er, om man hurtigt nok kan få udbygget kapaciteten til, at elnettet kan følge med. Det bliver helt klart også en stor udfordring for den kommende regering i forhold til at nå i mål med Danmarks målsætninger om elektrificering og grøn omstilling.«

I dag er der mellem 45 og 50 professionelle datacentre i Danmark. Og selvom der de seneste år ikke har været en markant stigning i antallet af nyopførte datacentre, så stiger datacenterkapaciteten. Det betyder flere servere i datahallerne, som igen øger energiforbruget. Konkret er den samlede installerede kapacitet steget fra 177 MW i 2023 til 258 MW i 2024 til 335 MW sidste år. Datacenter Industrien vurderer, at den nu har rundet 400 MW. Læs hvad der driver den store efterspørgsel efter data.

LEDER

Leder: Både elnet, energiparker og tilslutningsprojekter rammes af de samme flaskehalse, og derfor har vi et systemproblem. Vi kunne i mange tilfælde godt bygge hurtigere, hvis vi var bedre til at håndtere f.eks. miljø- og planregler. Reglerne omfatter faktisk undtagelser, når væsentlige samfundshensyn er på spil – som energiforsyning, klima og sikkerhed. Mette Frederiksen understregede i oktober 2023 i åbningstalen i Folketinget, at naturhensyn måtte vige for at få den grønne omstilling op i gear.