Debatten om AI handler – med rette – om de konsekvenser, teknologien kan have for arbejdsmarkedet, læring, it-sikkerhed og våben. Men vi mangler en faktabaseret debat og politisk stillingtagen til det, AI lever af ud over data: elforsyning.

Datacentre, der driver cloud og AI, er de værste strømslugere, vi kan forestille os. Få, klare tal fortæller det hele: Hvis man gennemgår bunken af ansøgninger til transmissionsnettet hos Energinet, står datacentre for 14 GW. Det udgør cirka 40 procent af den samlede kapacitet i ansøgningerne. Da den nuværende kapacitet i nettet udgør 7 GW, er regnestykket enkelt: De beder om dobbelt så meget el, som nettet i dag kan levere.

Problemet er velbeskrevet: Når datacentre optager pladsen i nettet med den planlagte kapacitet, så kan andre enheder med åbenlyse klimagevinster ikke komme med i køen. Eksempelvis energitunge virksomheder, der ønsker at skifte fra diesel til el. Som det ser ud nu, er der ingen plads i køen, fordi den ganske enkelt er lukket.

Man kan ganske vist angive, at det ud fra et globalt klimaperspektiv kan være en fordel at placere datacentre i Danmark, så længe vi har et lavere CO2-aftryk sammenlignet med andre lande. Men den tunge transport kører ligesom cementproducenterne lige nu videre på diesel, og nye virksomheder dropper deres planer om solcelleparker. Skal erhvervslivet klare sig i global konkurrence, kan virksomhederne ikke vente på, at techgiganterne får lys i serverne.

Derfor står vi over for et valg mellem samfundsgevinst og global klimagevinst. For at kunne træffe det valg, skal politikerne have indsigt i, hvilken samfundsværdi tech-giganternes generative AI-løsninger i virkeligheden har, når de på den måde er med til at fremme en eksplosiv vækst i strømkrævende datacenterkapacitet.

Det dilemma er nu skærpet af Energinets stop for nye tilslutninger. Den debat mangler vi. Sat på spidsen af en energiforsker i en af ugens artikler: »Der mangler totalt en demokratisk samtale om, hvem der får energien, og hvorfor de skal have den. Vi er nødt til at spørge os selv, om vi vil bruge så store mængder kapacitet til at forsyne én industri«.

Hvis politikerne skal have mulighed for at tage den type prioritering, skal vejledningen fra Energistyrelsen ændres. Som reglerne er i dag, kan Energinet ikke prioritere i forhold til teknologi. De kan prioritere i forhold til projekternes netvenlighed og fremdrift i projekterne. Men det er ikke nødvendigvis nok til at trække datacentrene ud af køen, hvis det giver samfundsmæssig værdi.

Vi fortæller også om en løsning til havs: Flydende havmøller med elforsyning fra vinden og gratis køling fra havet. Men de tekniske udfordringer er stadig for store til, at vi kan jage centrene ud på havet og bruge transmissionsnettet til at nå de danske klimamål.